amstaffnetwork.dk

Mentalbeskrivelses resultater for Amerikansk Staffordshire Terrier

Amstaffen har siden 2005 skulle gennemfører og bestå en mentalbeskrivelse i DKK regi. I 2005 blev der lavet en ønskeprofil for den Amerikanske Staffordshire Terrier. Denne profil ønsker man at hunden ligger så tæt op ad som muligt. Ligger hunden uden for disse punkter vil den dog ikke dumpe. Dog kan Amstaffen dumpe en beskrivelse, hvis krydserne er placeret i visse yderpunkter i afkrydsningsskemaet. En mentalbeskrivelse kan også blive stoppet hvis f.eks. hunden bliver meget trykket over de ting den bliver udsat for. En amstaff kan kun gå op til en mentalbeskrivelse en gang.

Der er blevet beskrevet 218 amstaffer fra 2001 til 2008. I alle de år, er der 4 beskrivelser der er blevet afbrudt og 4 hunde der ikke har bestået.

De 4 afbrudte beskrivelser, er som følger:

Hund 1: Beskrivelsen afbrydes i moment 7a, fordi hunden efter momentets første tredjedel viser stor flugt.

Hund 2: Beskrivelsen afbrydes i moment 6c, fordi hunden ikke kan bringes forbi pladen (dårlig afreaktion).

Hund 3: Beskrivelsen afbrydes inden moment 2a, fordi hunden er stærkt trykket ved fremmødet. Testen afbruds efter håndtering og inden leg, da hunden ikke kunne bringes tilbage på banen. 

Hund 4: Beskrivelsen afbrydes i moment 8, fordi hunden viser kraftig reaktion på skud. 

De 4 ikke beståede beskrivelser, er som følger:

Hund 1: Hunden er dumpet i moment 1b og 1c, fordi den følger med testleder i strakt line væk fra testleder og viser kraftige unddragelser eller trueadfærd mod testleder.

Hund 2: Hunden er dumpet i moment 1c, da den viser kraftige unddragelser eller trueadfærd mod testleder.

Hund 3: Hunden er dumpet i moment 1c, da den viser kraftige unddragelser eller trueadfærd mod testleder.

Hund 4: Hunden er dumpet i moment 5b, fordi hunden viser kraftig trueadfærd med direkte angreb.

Der er i alt beskrevet 218 amstaffer som er registreret i Dansk Kennel Klub.

Heraf er der beskrevet 52 danskopdrættede amstaffer, hvoraf begge forældredyr ligeledes er beskrevet.

Gennemsnittet af alle danskregistrerede mentalbeskrevne amstaffer i Danmark:

Gennemsnittet at alle mentalbeskrevne danskopdrættede amstaffer med mentalbeskrevne forældre:

Følgende tabeller viser, hvordan amstaff’en ligger i gennemsnit og hvordan de dansk opdrættede amstaff’er ligger i forhold til ønskeprofilen.

Den gennemsnitlige amstaff og de dansk opdrættede amstaff’er tager selvstændigt kontakt til testlederen. De vil gerne gå tur og lade sig håndtere af et fremmed menneske, de danskopdrættede er en smule mere villig end de gennemsnitlige. De vil gerne deltage i legen både den leg, der foregår mellem hundefører og testleder, og legen med testleder alene. De starter ikke helt så aktivt som det ønskes, de starter langsomt op, men bliver dog mere aktive.

Under jagten vil de danskopdrættede gerne løbe efter kluden, men interessen er forsvundet da de når frem til den. De gennemsnitlige er mere interesseret i kluden end de danskopdrættede, det gør sig både gældende i jagten og i fangsten.

De har begge svært ved at forholde sig passivt under aktiviteten, hvilket vil sige, at de alle sammen finder på noget aktivt at foretage sig såsom, at gå rundt, tygge pinde, spise græs mm. De danskopdrættede er en smule mere aktive end de gennemsnitlige, men ikke meget.

De danskopdrættede bliver mere skræmt af kedeldragten end de gennemsnitlige gør. De foretager en undvigemanøvre, hvilket vil sige de tager afstand til den.  Der forekommer også trusler, de gennemsnitlige er en smule mere truende end de danskopdrættede. Begge skal have hjælp til at tage kontakt til kedeldragten, de gør det ikke af sig selv. Føreren skal helt hen og stå ved kedeldragten og begynde at snakke med den, før hundene har fået lysten til at optage kontakten til kedeldragten. Hunden har sværere ved at afreagere end man ønsker, man ønsker at hunden går forbi uden at vise tegn på, at den stadig finder ubehag ved, at kedeldragten er i dens nærvær.

Nå de bliver lydpåvirket, bliver de danskopdrættede mere skræmt end gennemsnittet, de foretager igen en undvigemanøvre, hvilket som sagt vil sige, at de tager afstand til lyden som skræmmer dem. Føreren skal helt hen og stå ved kæden/pladen før hunden tager kontakt til den. De er bedre til at afreagere overfor lyd end de er overfor trusler på syn, de viser ikke nær så meget ubehag som overfor kedeldragten.

Ved spøgelserne vil de gerne have kontrol, men samtidig flygte, hvilket vil sige de foretager en eller to flugthandlinger. De gennemsnitlige er mere truende overfor spøgelserne end de danskopdrættede er, men konklusionen er, at de er mere truende end man ønsker. De har igen svært ved at tage kontakt selv, føreren skal helt hen til spøgelset før de får lyst til at tage kontakt. De danskopdrættede har meget sværere ved at tage kontakt, end de gennemsnitlige. 

Ved skudmomentet, bliver de gennemsnitlige påvirket af lyden, men ikke mere end, at de godt kan genoptage legen. De hører dem, men får det heller ikke værre end, at de deltager igen. De danskopdrættede reagerer ikke nær så kraftigt på skuddene, som de gennemsnitlige gør.